Åbningstider
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne gennemførte i foråret 2009 en brugerundersøgelse. Resultaterne er i en rapport,
Brugerundersøgelse juni 2009.
Stor tilfredshed med bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn
Resultatet er værd at være stolte af. Der er nemlig stor tilfredshed med bibliotekerne blandt brugerne - hele 86 % af lånerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres bibliotek.
Undersøgelsens resultater
687 borgere deltog i brugerundersøgelsen, som viser, at:
Undersøgelsen viser udviklingsområder
Selv om langt de fleste af de adspurgte således er godt tilfredse med bibliotekerne, er der 11 % af de adspurgte, som er meget utilfredse med biblioteket.
"Vi har analyseret svarene fra de borgere, som er meget utilfredse" siger bibliotekschef Jytte Risager. "Vi er jo meget opsatte på at bruge undersøgelsen til at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Blandt andet har det da givet stof til eftertanke, at der er 30 %, der ikke er bekendt med, at vores personale gerne formidler inspiration til, hvad de låner på biblioteket. Det vil vi da meget gerne gøre noget ved".
Svarene fra gruppe af respondenter, som er utilfredse, er blevet analyseret nærmere for at undersøge om der var markante elementer, som viste et udviklingspotentiale for bibliotekerne. Men der er også elementer i den positive vurdering, som kan bruges til udvikling af bibliotekerne. Trods tilfredshed med bibliotekets åbningstider er der eksempelvis 44 %, som er interesserede i at benytte biblioteket om søndagen - og dette vil bl.a. indgå i den videre strategiske planlægning på bibliotekerne.
Hvis du vil vide mere om undersøgelsens resultater - og hvad man vil bruge den til - er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Jytte Risager på tlf. 7253 8101 eller e-mail jrbib@faaborgmidtfyn.dk.