Åbningstider
Aktuelle udstillinger på bibliotekerne. Der er altid gratis adgang, og udstillingerne kan ses i bibliotekets åbningstid.
I den forgangne vinter har Husmandsstedet i Sdr. Nærå dannet rammen for en gruppe kreative kvinder. Hver onsdag aften er der blevet fremstillet smykker af sølv og ædle stene.
Kvinderne har fremstillet ringe, halssmykker, armbånd, øreringe mv. af sølv, læder og ædelsten. Resultaterne af sæsonens arbejde vises frem på Årslev Bibliotek i hele juli måned.
Alle deltagerne havde enten meget lidt eller slet ingen kendskab til det at fremstille smykker, men gå-på-mod og virkelyst har drevet værket. Efter først at have gennemført en bunden opgave, der introducerede den enkelte til håndværket, har der været frit slag for udfoldelsen. Udstillingen viser et udsnit af de kreative personlige smykker, der er kommet ud af denne vinters arbejde. Der starter nyt kursusforløb til efteråret - for mænd og kvinder i alle aldre! Underviser er guldsmed Tina Gjersen-Sav.
Sammen med smykkedamerne udstiller Husmandsstedets Strikkecafé deres flotte strikarbejder, som er fremstillet i vinterens løb.
Kom ind på biblioteket og se de fine ting - og bliv evt. inspireret til at hoppe på et af holdene!
Årslev Bibliotek hele Juli måned
Lokale- og Anlægsfondens Udstiller en række plancher, der viser nogle af de mest markante projekter, som Fonden har støttet. Der er tale om arkitektur af høj kvalitet indenfor idræts-, kultur- og fritidsbyggeri.
Siden Lokale- og Anlægsfonden blev etableret i 1994, har den bevilget mere end 1 milliard kroner af tipsmidlerne til at højne den arkitektoniske kvalitet og nytænkende indretning af bl.a. idrætshaller, spejderlejre, kulturfaciliteter og fritidsanlæg som fx havnebadet i København, DGI-huset i Århus og idræts- og kulturhuset Nordkraft i Aalborg.
Lokale- og Anlægsfonden går aktivt ind i kvalitetsudviklingen af de projekter, som Fonden ønsker at støtte økonomisk. En kvalitetsudvikling, der tager udgangspunkt i en stor viden om udviklingen indenfor støtteområderne.
Lokale- og Anlægsfonden har bl.a. for nylig bevilget fem mio. kr. til moderniseringerne af såvel Allested-Vejle Hallen som Ryslinge Hallen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mere om Lokale- og Anlægsfonden på http://www.loa-fonden.dk/
Ringe bibliotek, fra den 28. juni - 28. juli 2010.
Selvom der på dåbsattesten står et højt tal, er det ikke altid afgørende for hvor højt aktivitetsniveau et menneske har. Det er Verner Larsen fra Faaborg et glimrende eksempel på. På trods af sine 95 år er han stadig meget aktiv og arbejder hver dag med sine malerier og skulpturer. Det betyder meget for ham at skabe noget hele tiden, det kreative holder ham i gang. Det er ellers som illustrator Verner Larsen er mest kendt, han er uddannet reklametegner, og har i sin lange karriere illustreret mange forsider til ugeblade og lave illustrationer til diverse dagblade. Han arbejder en del med portrætter, men har stort set bevæget sig rundt i alle kunstretninger. Især hans skulpturer er et særsyn, de fleste er udført i pap men ligner til forveksling jernskulpturer. I juli måned er det på Faaborg Bibliotek muligt at se et lille udsnit af kunstnerens mange værker, både skulpturer og malerier. Vil man se kunst af Verner Larsen i det offentlige rum, kan man i en af byens rundkørsler se en jernskulptur udført af kunstneren.
Faaborg bibliotek, 1. juli - 15. august
Grethe Krarup Hansen, Faaborg, udstiller flotte farvestrålende akryl og oliemalerier på Broby Bibliotek.
Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske, men i de sidste 10 år har hun udelukkende helliget sig maleriet. Motiverne er meget forskellige, nogle fortællende andre hverdagens banaliter. Oftest figurativt i stærke klare farver. Motiverne er bla. a. køer, damesko, blomster. Hun er desuden også medlem af kunstnersammenslutningen Pakhuset.
Broby Bibliotek i juli måned.
Fra 1845 og frem til 2003 har der været arbejdende pottemager på torvet iFaaborg. Fra 1906 til 1975 var det Peter Seidelin og hans søn, der også hed Peter, der ejede værkstedet og stod for produktionen. Seidelin i Faaborg lavede bl.a. skåle, fade, sparegrise mv. i traditionel stil og produkterne blev eftertragtede, også blandt samlere. På udstillingen vises typiske eksempler på produktionen. I Seidelinernes tid i Faaborg var virksomheden ret stor og der var flere ansatte. Da familieproduktionen ophørte, prøvede flere andre at videreføre værkstedet - senest Erik Bøgebjerg Bendtsen fra Jordløse, der drev stedet i perioden 1983-2003 med en mere kunstnerisk linje.
Kværndrup bibliotek: Juli måned
Vibeke Trans Sørensen fra Nr. Broby har i mange år samlet på hatte. Hun har næsten 300 forskellige hatte som gennem årene er fundet i genbrugsbutikker og antikvitetsforretninger. Der er hatte
til mange forskellige lejligheder, og skulle der blive brug for flere hatte til samlingen, kan hun selv sy og kreere dem.
Et lille udvalg fra hendes store hattesamling kan ses på
Faaborg Bibliotek i august måned
der er spændende nyt for alle mænd på Årslev Bibliotek. Hat-Away i Vester Skerninge viser et udvalg af herrehatte i bibliotekets montrer. Mød efteråret med en jagthat, panamahat, sixpence, kasket, baret - eller måske bare en klassisk herrehat.
Hatte er på mode, og det skal være muligt at vælge mellem mange forskellige typer hatte til både kvinder og mænd. Derfor sælger Hat-Away såvel modehatte som mere klassiske hatte. Alle hatte er lavet i dejlig kvalitet og design - folk skal opleve, at det er skønt at tage en hat på og føle sig speciel. Hattene kommer bl.a. fra Italien, Tyskland, England og U.S.A.
Tine Madsen og Ulla Nielsen er kvinderne bag internetfirmaet Hat-Away - og de har ikke bare hovedet, men også huset fuldt af hatte. Begge har altid elsket at gå med hat, fordi det er sjovt og appellerer til barnet i os. Det bør alle opleve - der findes en klædelig hat til enhver!
Se også http://www.hat-away.com/
August måned på Årslev bibliotek
Han er autodidakt og hans malerier er lidt til den mørke side, og han maler for sin egen skyld og som han siger "for at se om jeg formidler noget igennem mine malerier - sommetider lykkes det, og andre gange kikser jeg, men jeg bliver ved, for jeg elsker at male. "
Broby bibliotek hele august måned
Du kan se alle arrangementer og udstillinger i bibliotekerne hos Kultunaut
Grethe Krarup Hansen er udstillingsaktuel på Broby Bibliotek: